Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Lønindeholdelse fra Gældsstyrelsen: sådan reagerer du

Skylder du penge til det offentlige, fx restskat, en bøde, SU, tilbagebetaling af kontanthjælp eller boligstøtte, forskudsvis udbetalt børnebidrag eller en kontrolafgift, overgår kravet til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet. Gældsstyrelsen kan så selv, uden dom og uden fogedret, beslutte, at en del af din løn skal trækkes, før den bliver udbetalt. Det hedder lønindeholdelse og sker efter gældsinddrivelseslovens § 10: Gældsstyrelsen fastsætter en lønindeholdelsesprocent, som lægges oven i din trækprocent for A-skat, og arbejdsgiveren eller den, der udbetaler din ydelse, sender beløbet direkte til staten.

Procenten beregnes ud fra din nettoindkomst efter en tabel i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, men du har ret til at få den vurderet ud fra dit faktiske budget, og du skal altid have det nødvendige til et beskedent liv for dig og din familie. Lønindeholdelsen fortsætter, indtil gælden inklusive renter og gebyrer er betalt.

Denne vejledning er til dig, der har fået et varsel om lønindeholdelse eller allerede kan se trækket på lønsedlen. Du får at vide, hvordan du får procenten sat ned med et budgetskema, hvordan du klager, hvad der gælder for kontrolafgifter og forældelse, og hvornår eftergivelse eller gældssanering er vejen frem. Skylder du til en privat kreditor, gælder andre regler; se vores vejledning om udlæg i fogedretten.

Inkasso og gæld

Vigtige fakta

Frist
Gældsstyrelsen skal varsle lønindeholdelse skriftligt og give dig mindst 14 dage til at indsende budgetskema eller indsigelse (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4); en klage over afgørelsen skal være modtaget hos…
Retsområde
Inkasso og gæld
Trin
Retspraksis
4
Opdateret
15.11.2026

Frist

Gældsstyrelsen skal varsle lønindeholdelse skriftligt og give dig mindst 14 dage til at indsende budgetskema eller indsigelse (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4); en klage over afgørelsen skal være modtaget hos Gældsstyrelsen senest 3 måneder efter, at du fik den (gældsinddrivelseslovens § 17).

Giver Gældsstyrelsen dig kun delvist medhold, skal du inden 1 måned meddele, at du fastholder klagen (bekendtgørelsens § 42, stk. 4). Indsigelser mod kontrolafgifter, fx parkerings- eller billetkontrolafgifter, skal fremsættes inden 4 uger efter meddelelsen om lønindeholdelse (lovens § 18, stk. 3). Gæld under inddrivelse forældes som udgangspunkt efter 3 år (§ 18 a, stk. 4), men forældelsen afbrydes, når du får besked om lønindeholdelse, og en ny frist løber først, når lønindeholdelsen ophører eller har stået i bero i 1 år (forældelseslovens §§ 18, stk. 4, og 19, stk. 6).

Hvad du skal gøre

  1. Find ud af, hvem du skylder, og hvilke krav der er tale om. Lønindeholdelse kan kun bruges af Gældsstyrelsen (i loven kaldt restanceinddrivelsesmyndigheden) for krav, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven. Det er offentlige krav som skat, bøder, SU, tilbagebetaling af sociale ydelser og offentlige regninger, men også fx gebyrer fra lovbestemte private klagenævn. Domstolene har fastslået, at sådanne krav skal inddrives af Gældsstyrelsen og ikke via fogedretten.

    Log ind på gaeldst.dk eller borger.dk med MitID og se en samlet oversigt over din gæld, renter og gebyrer. Tjek, at hvert krav er dit, at beløbet er rigtigt, og at det ikke allerede er betalt. En privat kreditor, fx en bank, et teleselskab eller et inkassobureau, kan ikke selv trække i din løn.

  2. Læs varslet om lønindeholdelse grundigt. Inden lønindeholdelse sættes i gang, skal Gældsstyrelsen sende dig et skriftligt varsel, normalt i Digital Post. Varslet skal angive den beregnede betalingsevne, hvilken indkomst der er brugt, hvilke krav der er omfattet, deres samlede størrelse og den lønindeholdelsesprocent, Gældsstyrelsen vil bruge (bekendtgørelsens § 14, stk. 4).

    Sammen med varslet får du et budgetskema og en frist på mindst 14 dage til at indsende det. Har du en lav indkomst eller kun ydelser som kontanthjælp eller SU, kan du i stedet komme med indsigelser inden for samme frist. Gør du ingenting, kan lønindeholdelsen sættes i gang som varslet (§ 14, stk. 5). Lønindeholdelse kan kun ske for krav på mindst 100 kr. i alt (§ 15), og der opkræves et gebyr på 300 kr. for iværksættelsen (§ 33).

  3. Udfyld budgetskemaet, hvis tabellen rammer for hårdt. Indsender du budgetskemaet, skal Gældsstyrelsen lave en konkret betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens kapitel 7. Fra din og din ægtefælles eller samlevers nettoindkomst trækkes rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til hjemmeboende børn, udgifter til samvær, børnebidrag, særlige behov, et rådighedsbeløb og ydelser på anden gæld som studiegæld og offentlige afdragsordninger (§ 18, stk. 2).

    Rådighedsbeløbet er i bekendtgørelsen fastsat til 6.990 kr. om måneden og forhøjes med 4.860 kr., hvis du har en ægtefælle eller samlever (§ 26); beløbene reguleres hvert år, så tjek det aktuelle beløb for 2026 hos Gældsstyrelsen. Vedlæg dokumentation: lejekontrakt eller boligudgifter, lønsedler, bidragsafgørelser og aftaler om anden gæld. Uden dokumentation kan udgifterne blive sat ned.

  4. Forstå, hvordan din trækprocent beregnes. Uden budgetskema beregnes betalingsevnen efter tabellen i bekendtgørelsens § 11: en afdragsprocent af din årlige nettoindkomst, der stiger med indkomsten fra 4 til 60 pct. for personer uden børn og fra 3 til 60 pct. for forsørgere. Har du en lav indkomst eller kun ydelser som kontanthjælp eller SU-stipendium, bruges en afdragsprocent på 4, eller 3, hvis du har børn (§ 14, stk. 3).

    Afdraget omregnes til en lønindeholdelsesprocent, der bruges på din A-indkomst efter fradrag, og som indgår i trækprocenten på dit skattekort. Den samlede trækprocent for skat og lønindeholdelse kan aldrig overstige 100 (lovens § 10, stk. 3). Du kan se procenten på lønsedlen og i forskudsopgørelsen. Lønindeholdelse kan ske i løn, dagpenge, pension og de fleste andre A-indkomster.

  5. Bed om nedsættelse, når din økonomi ændrer sig. Får du lavere indkomst, flere børn, højere husleje eller en ny bidragspligt, kan du bede Gældsstyrelsen om en ny betalingsevnevurdering. Har din økonomi ændret sig væsentligt, skal Gældsstyrelsen lave vurderingen, hvis din indkomst er over lavindkomstgrænsen (bekendtgørelsens § 14, stk. 10). Send et nyt budgetskema med dokumentation.

    Viser vurderingen, at du ikke har det nødvendige til en beskeden levefod, kan Gældsstyrelsen give henstand (§§ 12 og 14, stk. 7). Vær opmærksom på, at Gældsstyrelsen også kan sætte procenten op, hvis din indkomst stiger, men kun efter et nyt varsel (§ 14, stk. 9). Nye krav kan derimod lægges ind under en igangværende lønindeholdelse uden varsel (§ 14, stk. 8).

  6. Klag skriftligt inden 3 måneder. Er du uenig i afgørelsen om lønindeholdelse, fx fordi kravet er forkert, allerede betalt eller forældet, eller fordi budgettet er vurderet forkert, kan du klage til Landsskatteretten. Klagen sendes skriftligt til Gældsstyrelsen og skal være modtaget senest 3 måneder efter, at du fik afgørelsen (lovens § 17, stk. 1, og bekendtgørelsens § 41).

    Gældsstyrelsen kan selv give dig medhold. Ellers sendes klagen videre til Skatteankestyrelsen med en udtalelse. Det koster ikke gebyr at klage over afgørelser efter gældsinddrivelsesloven (skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 2, nr. 2). Få alle dine indsigelser med i klagen: Et spørgsmål, som skattemyndighederne ikke har taget stilling til, kan man som udgangspunkt ikke senere bare tage op i en retssag mod Skatteministeriet.

  7. Gør indsigelse via fogedretten, hvis det drejer sig om en kontrolafgift. Er lønindeholdelsen sat i gang for en kontrolafgift efter færdselsloven, fx en parkeringsafgift, eller en billetkontrolafgift i bus, tog eller metro, gælder en særlig ordning. Indsigelser mod selve afgiften eller mod lønindeholdelsen fremsættes over for Gældsstyrelsen, som sender sagen til fogedretten, hvor du bor (lovens § 18).

    Fristen er 4 uger fra meddelelsen om lønindeholdelse. Kommer indsigelsen for sent, afviser fogedretten sagen, men kan undtagelsesvis behandle den op til 1 år efter meddelelsen. Fogedrettens afgørelse kan kæres til landsretten (retsplejelovens § 584), og kæren skal ske inden 4 uger (§ 586).

  8. Hold øje med forældelse, men kom med indsigelsen i tide. Gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen forældes som udgangspunkt efter 3 år, også selv om kravet er fastslået ved dom (lovens § 18 a, stk. 4). For krav, der var under inddrivelse den 19. november 2015 eller senere, regnes fristen dog tidligst fra den 20. november 2021 (§ 18 a, stk. 1). Bøder er undtaget fra de særlige regler (§ 18 a, stk. 6).

    Forældelsen afbrydes, når du får besked om lønindeholdelse, og ny frist begynder først, når lønindeholdelsen ophører eller har stået i bero i 1 år. Mener du, at et krav er forældet, skal du gøre det gældende senest i en klage over det første skridt, Gældsstyrelsen tager efter forældelsestidspunktet; ellers mister du indsigelsen (§ 18 a, stk. 10).

  9. Kend forskellen til gæld hos private kreditorer. En bank, et inkassobureau eller en udlejer kan ikke få indeholdt en procentdel af din løn. De skal have et fuldbyrdelsesgrundlag, fx en dom eller et påtegnet betalingspåkrav, og bede fogedretten om udlæg. Fogedretten kan kun gøre udlæg i løn, når der er gået mere end 7 dage efter udløbet af den periode, lønnen er tjent i (retsplejelovens § 511), og ting, der er nødvendige for et beskedent hjem og en beskeden levefod, er beskyttet (§ 509).

    Undtagelsen er lønforskrivning, som du selv har aftalt, typisk ved lån i en låneforening for offentligt ansatte. Højesteret har i 2025 fastslået, at en lønforskrivning er en pantefordring, som ikke uden videre bortfalder ved gældssanering.

  10. Søg eftergivelse eller gældssanering, hvis gælden ikke kan betales. Har du ikke og vil du ikke de nærmeste år få mulighed for at betale, kan Gældsstyrelsen eftergive den offentlige gæld helt eller delvis efter ansøgning, hvis eftergivelsen vil give en varig forbedring af din økonomi (lovens § 13, stk. 1). Eftergivelse gives normalt ikke, hvis din økonomi er uafklaret, gælden er stiftet til forbrug eller ved strafbare forhold, eller hvis du har undladt at afdrage, selv om du kunne (§ 13, stk. 2).

    Har du også privat gæld, er gældssanering ved skifteretten efter konkursloven det bedre redskab, fordi den kan omfatte både offentlig og privat gæld. Læs vores vejledning om gældssanering, og søg gratis gældsrådgivning, før du indsender ansøgningen.

Hvad du skal være opmærksom på

Retsgrundlag

12

Relaterede retsafgørelser

4
Højesteret stadfæstede, at fogedretten med rette havde afvist et privat ankenævns anmodning om at inddrive et gebyr, fordi kravet var omfattet af gældsinddrivelsesloven.
Gældsinddrivelsesloven fastlægger en obligatorisk inddrivelsesordning, så gebyrer fra private klagenævn skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og ikke af nævnet selv via fogedretten.
Modregning i overskydende skat med tilsigelsesgebyr og retsafgift fra et udlæg, som fogedretten havde ophævet, var uberettiget; et nyt krav om tilbagebetaling af inddrivelsesrenter blev afvist, fordi skattemyndighederne ikke havde prøvet det.
En lønforskrivning til en låneforening er en pantefordring efter konkurslovens § 199, stk. 4, og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af en gældssaneringskendelse i det omfang, pantet rækker.

Ofte stillede spørgsmål

10
Hvor meget må Gældsstyrelsen trække i min løn?

Det afhænger af din nettoindkomst og forsørgerpligt. Efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen udgør afdraget fra 4 til 60 pct. af nettoindkomsten, for forsørgere fra 3 pct. Indsender du et budgetskema, beregnes trækket ud fra dit faktiske budget, og du skal altid have det nødvendige til en beskeden levefod. Skat og lønindeholdelse kan tilsammen aldrig overstige 100 pct.

Hvordan får jeg nedsat min lønindeholdelse?

Udfyld Gældsstyrelsens budgetskema med dokumentation for indkomst, bolig, børn, bidrag og anden gæld og send det inden fristen i varslet, eller senere, hvis din økonomi ændrer sig væsentligt. Gældsstyrelsen laver så en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens kapitel 7 og kan sætte procenten ned eller give henstand.

Kan Gældsstyrelsen trække i kontanthjælp, SU eller dagpenge?

Ja. Lønindeholdelse kan ske i de fleste A-indkomster, herunder dagpenge og pension. I kontanthjælp, uddannelseshjælp, SU-stipendium og en række andre ydelser kan der også indeholdes, men med en lav afdragsprocent på 4, eller 3, hvis du har børn (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 14 og 17).

Hvad koster lønindeholdelse?

Gældsstyrelsen opkræver et gebyr på 300 kr. for at iværksætte lønindeholdelse (bekendtgørelsens § 33). Gælden forrentes desuden med en inddrivelsesrente, der svarer til renten efter rentelovens § 5 med fradrag af 4 procentpoint (gældsinddrivelseslovens § 5). Renten kan ikke trækkes fra i skat, og bøder forrentes ikke.

Hvordan klager jeg over lønindeholdelse?

Send en skriftlig klage til Gældsstyrelsen, så den er modtaget senest 3 måneder efter afgørelsen. Gældsstyrelsen kan selv give dig medhold; ellers går klagen til Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. Det er gratis at klage. Gælder sagen en kontrolafgift, er fristen 4 uger, og indsigelsen afgøres af fogedretten.

Får min arbejdsgiver at vide, at jeg har gæld?

Arbejdsgiveren ser kun den samlede trækprocent på dit skattekort og lønindeholdelsen på lønsedlen, ikke hvad gælden består af. Gældsstyrelsen kan dog bede arbejdsgiveren om oplysninger om dine arbejdsforhold, som skal gives inden 14 dage (bekendtgørelsens § 16).

Hvornår er gæld til det offentlige forældet?

Gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen forældes som udgangspunkt efter 3 år, selv om der er dom for kravet. For krav, der var under inddrivelse 19. november 2015 eller senere, regnes fristen tidligst fra 20. november 2021. Lønindeholdelse afbryder forældelsen, så mens der trækkes i lønnen, forældes gælden ikke.

Kan Gældsstyrelsen tage hele min løn?

Nej. Ved afgørelsen skal du have det nødvendige til eget og familiens underhold (gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3), og den samlede trækprocent for skat og lønindeholdelse kan ikke overstige 100. Viser en budgetvurdering, at du ikke kan opretholde en beskeden levefod, kan der gives henstand.

Kan en privat kreditor få lønindeholdelse?

Nej. Kun Gældsstyrelsen kan lønindeholde. En privat kreditor skal have en dom eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag og bede fogedretten om udlæg, og udlæg i løn kan først ske, når der er gået mere end 7 dage efter lønperioden (retsplejelovens § 511). Har du selv aftalt lønforskrivning ved et lån, kan långiveren dog få en del af lønnen.

Kan jeg få min gæld til det offentlige eftergivet?

Ja, efter ansøgning, hvis du godtgør, at du ikke kan betale og ikke de nærmeste år får mulighed for det, og eftergivelsen vil give en varig forbedring af din økonomi (gældsinddrivelseslovens § 13). Gæld til forbrug, gæld fra strafbare forhold og manglende afdrag trods betalingsevne taler imod. Har du også privat gæld, er gældssanering ofte bedre.

Juridisk vejledning – enkelte guides

6

Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside

Opdateret: · Kilder: Gældsinddrivelsesloven §§ 5, 5 b, 10 og 13 – inddrivelsesrente, lønindeholdelse, indeholdelsesprocent og eftergivelse, Gældsinddrivelsesloven §§ 17 og 18 – klage til Landsskatteretten og indsigelse om kontrolafgifter for fogedretten, Gældsinddrivelsesloven § 18 a – forældelse af gæld under inddrivelse (3 år), Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen §§ 11, 14, 15 og 17 – betalingsevnetabel, varsel med budgetskema og lønindeholdelse i ydelser, retsinformation.dk, EUR-Lex

Forklaringerne genereres ud fra den officielle lovtekst og er vejledende; kun den fulde tekst, som hver side linker til, er bindende. Europaius leverer juridiske oplysninger, ikke advokatydelser.